Fuck hvad skal vi kalde det her?

Arrangør
Moderator
Panel

Ungdomskulturhuset – UKH inviterer Martine og Fria til en samtalesalon, hvor temaet er vi unges manglende stemme i den offentlige debat. Som ung i dag lever vi konstant i lidt af et paradoks. Vi er vokset op i et samfund, der accelererer hurtigere og hurtigere, mens vi som modsvar konstant forsøger at sætte farten ned.

Vi er en af de mest aktivistiske generationer og har for alvor sat gang i f.eks. klimabevægelsen, og samtidig bliver vi skudt i skoene, at vi er snowflakes, uengagerede og en diagnosesyg generation, der har ondt af sig selv. Vi spørger ind til, hvordan man både kan være så aktivistisk og så sårbar på en og samme tid. Og hvordan spiller kunst og kultur en rolle her i en tid, hvor vi som generation ses af samfundet, men ikke høres i samme grad.

Samtalen starter og slutter med digtoplæsning ved Martine Brumsbjerg.