Radio og reperation: Forkert nummer og rigtig kærlighed

Arrangør
Panel

Lyt til en vild og virkelig historie fra P1s ”Radiofortællinger”, mens du syr en coaster (lille serviet), reparerer et hul med smukke japanske sting eller knytter en nøglering.

Skals - Højskolen for design og håndarbejde har fyldt et skyggefuldt telt med knyttegarn og tråd og stof til reparation.

I korte workshops kan du lære at reparere eller at knytte – også hvis du aldrig har prøvet det før.
To gange dagligt kommer producer Torben Brandt og introducerer en Radiofortælling, som spiller, mens du arbejder videre.

Tag gerne en hullet skjorte eller et par hullede bukser med, der trænger til en reparation.

Indhold:
Kl. 13:30-14:30: workshop: lær at knytte og reparere

Kl. 14:30-15:30: Radiofortælling: ”Forkert nummer og rigtig kærlighed”. Morten er på Roskilde Festival, og selvom han har en kæreste, flirter han med en pige fra nabolejren. Da kammeraterne fra lejren senere holder et afterparty, beslutter de sig for at ringe til de nye bekendtskaber fra sommerens festival. Morten ringer op til flirten fra nabolejren - men det er bare ikke hende han får fat på....
- med introduktion af producer Torben Brandt.