Aflyst

Byt en historie fra dit liv for et blindtegnet portræt

Arrangør

Vi kan allesammen lære af hinandens liv, skæbner, oplevelser og tanker. Og du kan være med til at skabe en bedre og klogere verden.

Vi bytter nemlig en historie fra dit liv for en blindregning over en 10-15 minutter lang samtale i den lille samtale-camper - og bagefter bliver samtalerne fra de seks timer til en podcast.

Så kig forbi og få en snak med journalisten og forfatteren Bo Østlund, mens billedkunstneren og performence-kunstneren Inge Tranter tegner dit ansigt i én streg uden at kigge på papiret.

Og bagefter får du naturligvis portrættet med hjem som tak for historien.

Bo Østlund:
Journalist gennem 48 år og forfatter til flere end 30 bøger, som alle handler om menneskers liv og skæbner. Blandt disse mange biografier om og samtalebøger med kendte danskere. Bo Østlund har senest udgivet podcasten 'Simon Spies - karaktermord i primetime?'
Læs mere her: www.words-on-wheels.com og www.heatherhill.dk

Inge Tranter:
Billedkunstner, der arbejder og eksperimenterer med et bredt spektrum af materialer og formater - alt fra banantegninger til performance og totalinstallationer i bunkere. Inge Tranter er huskunstner og formidler på Kunsten Museum of Modern Art i Aaalborg med eget virke som kunstner.
Læs mere her: www.ingetranter.com