NAU - Netværket af Ungdomsråd

Arrangør

Hvad er det gode ungeliv for dig? Netværket af Ungdomsråd - NAU har sat sig for at indsamle og udstille visioner for det gode ungeliv, og vil gerne have jeres bidrag med - hvad enten det er rebelske digte, modige tegninger eller følsomme collager. Der er kun et benspænd for bidragene: de skal kunne være på en A5-side. Der er dog ingen begrænsninger for, hvilke udtryksformer og materialer I bruger til at lave jeres visioner. Kun fantasien sætter grænser!

De individuelle værker kan blive set i egen ret, samtidig med at de er en del af et større fælles værk og fællesskab. Vi vil vise, at der er mange måder at udtrykke sine følelser og holdninger på, og at man skal kunne ytre sig på den måde, man føler sig tryg ved og stadig blive anerkendt og hørt.