Eivør

OBS: Koncerten er rykket til at være kl. 23.00!

Eivør har dybe rødder i den færøske natur, den færøske folkemusik og i sit modersmål. I 2021 modtog hun den prestigefulde Nordisk Råds musikpris for sin enestående musikalske karriere. Med sit altomfattende sceniske nærvær har hun betaget musikelskere over hele verden og er i dag et stort navn på den internationale musikscene. Hun skaber med sin musik en filmisk lyd, der bringer liv i de intense nordiske landskaber, og rammer lige i hjertet.

Eivør arbejder i øjeblikket på et nyt album, som udkommer i 2024. Senest har hun udgivet albummet ”Segl ”(2020), der undersøger de rejser, vi mennesker tager – både metaforisk og fysisk. Albummet er fulgt op af ”Segl Live in Concert” (2021). Eivør har lavet soundtracks til alle sæsoner af Netflix-serien ”The Last Kingdom”. Musikken er skrevet sammen med den The Ivor Novello Awards- og BAFTA-nominerede John Lunn.

Arrangementet er støttet af A.P. Møller Fonden, som del af Kulturmødets nordiske program.