Nana Rashid
- Arrangør
Træd ind i en verden af musikalsk magi med Nana Rashid - en dansk jazzkunstner med rødder i Oman og Zanzibar. I 2023 modtog hun prisen som Årets Nye Jazznavn ved DMA Jazz og har på kort tid markeret sig som ét af de mest lovende navne på den danske jazzscene. I april 2023 udgav Nana Rashid sit roste debutalbum 'Music for Betty', der fortæller historien om at kræve retten til sig selv - til sin egen identitet, følelser og udtryk.
Anmelderne har talt, og de er enige: Nana Rashid er et skinnende eksempel på, at jazzscenen stadig gemmer på uopdagede skatte. Hendes smukke stemme og unikke musikalske tilgang fusionerer det rå og stærke med en dyb sårbarhed og ægthed. At opleve hendes musik live er som at træde ind i et tidløst rum, hvor musikken vækker minder om legender som Nina Simone.
Arrangementet er støttet af Augustinus Fonden.