Hvordan kan kunst møde børn og unge?
- Arrangør
- Panel
Kunst kan skabe, styrke og forandre sociale fællesskaber og spille en vigtig rolle i børn og unges dannelse som individer og borgere. Statens Kunstfond vil gerne give børn og unge i hele landet mulighed for at møde kunst af høj kvalitet. Men hvordan laver man god kunst for eller sammen med børn og unge? Og hvad er støttemulighederne? Kom og oplev værker og performances, når Statens Kunstfond præsenterer hele fire forskellige kunstprojekter med fokus på børn og unge. Oplev værker fra scenekunst, arkitektur, kunsthåndværk og design og Statens Kunstfonds huskunstnerordning.
Program
12.30 Velkomst ved Merete Pryds Helle, bestyrelsesleder Statens Kunstfond samt introduktion til programmet
12.35 Huskunstnerordningen: Forfatterne Johanne Mygind og Liv Duvå deler erfaringer fra et residenceforløb i Lemvig Kommune. Gennem sessioner med børn og unge har forløbet igangsat nye samtaler om forureningen ved Høfde42.
13.00 Kunsthåndværk og Design: Designbureauet Stupid Studio deler erfaringer fra et kunstnerisk forløb om fremtidens venteværelse med udsatte unges behov i fokus. Få et indblik i de unges oplevelser og mærk hvordan en legende tilgang kan gøre brugerinddragelse mere meningsfuld.
13.30 Scenekunst: Organisationen C:NTACT præsenterer og demonstrerer deres socialkunstneriske arbejde med at iscenesætte børn og unges personlige historier.
14.00 Arkitektur: Tegnestuen All About A med speciale i arkitektur og design for børn og unge inviterer til en hands-on arkitekturopgave, alt imens de fortæller om hvordan arkitekturens univers kan gøres vedkommende for børn og unge gennem leg med sanselige materialer.
14.25: afrunding
Billedtekst: Projektet ”Fem Tekstile Konstruktioner” lavet af kunstnerne Cecilie Bendixen og Laura Baruël sammen med og til elever og undervisere fra Kærbyskolen i Aalborg.