Hvad gør krig ved mennesket og kærligheden?

Arrangør
Moderator
Panel

I landet med Europas længste grænse til Rusland skriver Kjell Westö, en af Finlands største forfattere, sine populære og prisbelønnede romaner. Han har bl.a udforsket, hvordan historiske konflikter og krige former menneskers liv. Westö har skildret de dybe splittelser og traumer, som fx den blodige borgerkrig skabte i det finske samfund.

Den storslåede kærlighedsroman Skumring 41 udkom i maj 2024 og er en undersøgelse af, hvad krig gør ved mennesket, ved livet og ikke mindst ved kærligheden. Wëstös forfatterskab er derfor topaktuelt i en tid, hvor netop Finland og hele Norden er berørt af krigen mellem Rusland og Ukraine.

Sammen med den norske litteraturkritiker og forfatter Bernhard Ellefsen, vil de diskutere, hvordan litteraturen altid har spillet en afgørende rolle for at udforske, dokumentere og bearbejde krigens oplevelser – både for dem, der står midt i kampens hede, og for dem, der mærker dens efterdønninger på afstand og læser om den.

Arrangementet er støttet af A.P. Møller Fonden, som del af Kulturmødets nordiske program.