Oplev suset i en folkedans - med Fod på gulv

Arrangør
Panel

Kom og oplev suset i en folkedans - også selvom du aldrig har prøvet det før. Kom som du er, med eller uden dansepartner. Her er plads til alle. En erfaren instruktør og levende musikere fra Fod på gulv sætter det hele i gang.

Fod på gulv er et 2½ års metodeprojekt med folkedans for udsatte unge og voksne med psykisk sygdom i Nordjylland og Syddanmark. Helt nye forskning ved Aalborg Universitet har vist, at deltagernes mentale og fysiske trivsel er steget efter et forløb med seks dansearrangementer på seks uger.

Sæt din egen fod på gulv, tag en dans eller flere - og mærk, hvad det gør ved dig. Du er selvfølgelig velkommen til at lokke andre med.
Få pulsen op, sved på panden og et smil på læben - og få rystet alle de kloge ord fra Kulturmødet på plads i dit system. Så der er plads til meget mere.

Vi glæder os til at se dig.

Fod på gulv er støttet af KulturKANten, Region Nordjylland, TrygFonden og Region Syddanmark.