SKRUP SKØRT - Børneforestilling

Arrangør

En legende musikalsk børneforestilling i form af et FANTASI-FESTFYRVÆRKERI

Kom og vær en del af en farverig og interaktiv børneforestilling skabt med kærlighed til børns kreativitet og nysgerrighed. Danni Sell inviterer børn og barnlige sjæle på en sprudlende rejse ind i et legende og musikalsk eventyrland, hvor fortællinger samt lyden af forskellige instrumenter og elektroniske maskiner blander sig i et magisk og humoristisk univers.

Forestillingen er ikke blot en fortælling, men en interaktiv oplevelse, hvor publikum bliver inviteret til at lege med i denne hyldest til fantasi og bevægelse. Stemningerne spænder fra det magiske og sanselige til det absurde og fjollede, og ikke mindst til fuld fart, fest og farver.

Oplev når Danni improviserer skøre fortællinger og finurlige beats lavet i nuet på hans akustiske instrumenter og elektroniske maskiner. Didgiridoo, trommer, mundharpe, beatbox og fløjte er blot nogle af de mange instrumenter Danni bruger, i en legende dans med fantasien og hans omgivelser.