Kahoot! Vær med til en sjov quiz om Sydslesvig og Tyskland!
- Arrangør
- Moderator
Hvor meget ved du egentlig om Sydslesvig, det danske mindretal og nabolandet syd for grænsen?
Du kan lade det komme an på en prøve, når vi skal spille Kahoot ved den sydslesvigske bogbus, hvor du kan teste din viden under en underholdende og udfordrende quiz om Sydslesvig og Tyskland.
Det kan nemlig hurtigt blive kompliceret, når man begynder at beskæftige sig med forholdene i Grænselandet. Ved du, hvor ofte grænsen er blevet flyttet i de sidste 2-300 år? Eller om medlemmerne af det danske mindretal har dansk eller tysk pas?
Den eneste forudsætning for, at du kan være med, er, at du har din smartphone på dig.
Den, der svarer rigtigt på de fleste spørgsmål, kan glæde sig over en præmie med lidt godt fra grænselandet!