Laboratorium for kunst, trivsel og elastikker
- Arrangør
- Panel
Kig forbi dette lille drop-in kunstlaboratorium og oplev et udsnit af den undersøgelse, som projektet Kunstkraft – National strategi for unges trivsel er i fuld gang med. I Kunstkraft undersøger fem kunstmuseer i hele 2024, hvordan mødet med kunst og kunstneriske metoder kan være med til at styrke unges trivsel.
Kom og prøv nogle af øvelserne på egen hånd, når vi inviterer indenfor til en snak og indblik i arbejdet med unges trivsel på kunstmuseer, og museernes undersøgelse af værdien af sanselighed og materialitet i et accelererende samfund. Bliv klogere på kunstmuseernes metoder både torsdag og fredag kl. 14-16 på Kulturmødet. Prøv metoder som Visual Thinking Strategies, udvidet billedsamtale og kreative, sansende øvelser – alt sammen med udgangspunkt i kunstværket ”Bookball” af Mogens Otto Nielsen.
De deltagende kunstmuseer i projektet Kunstkraft – National strategi for unges trivsel er Trapholt, Kunsten, Louisiana, Nivaagaards Malerisamling og Brandts.
Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen