Folkeoplysningens idéraket

Arrangør

Vil du lære noget nyt? Har du adgang til et fedt lokale eller værksted? Kan du noget sejt, du gerne vil undervise andre i?

Er du allerede del af et fællesskab, som gerne vil noget mere? Er der en særlig målgruppe, du gerne vil gøre en forskel for?

Vil du gerne sætte et aktuelt emne på dagsordenen med en debat? Eller blive inspireret af foredragsholdere med noget på hjertet?

DOF’s raketværksted sætter kursen mod aktuelle emner:
• Bæredygtighed
• Demokrati og dannelse anno 2024
• Liv i lokalsamfundet

Måske drømmer du om et genbrugsprojekt, et madkoncept, en samtaleaktivitet, et musikværksted eller noget helt femte. I fællesskab arbejder vi med din idé, bruger folkeoplysningens mange muligheder og gør idéen flyveklar. Du kan også få inspiration fra eller bidrage til andre Kulturmødegæsters idéer.

Raketværkstedet er åbent torsdag kl. 14-16, fredag kl. 11-13 og lørdag kl. 11-13.
Du finder os på KulturVejen!

Dansk Oplysnings Forbund (DOF) er landsorganisation for 270 frie og uafhængige aftenskoler over hele landet. Aftenskolerne arbejder med folkeoplysning og rummer mange flere muligheder end du sikkert forestiller dig. Din idé kan måske blive til virkelighed i en eksisterende aftenskole og hvis ikke, så i en helt ny. I skal bare være en gruppe, som tager initiativet. I DOF hjælper vi gerne på vej.