Formidling af arkitektur - Arkitekturlitteratur til børn
- Arrangør
- Moderator
- Panel
Børn og unge skal lære om arkitektur - og lære af arkitektur. I hvert fald hvis det står til to af forfatterne bag tre nyligt udkomne bøger om arkitektur formidlet til børn.
Mogens A. Morgens fagbog ’Lille Arkitekturhistorie’ og Majken Astrups fiktionsbog ’De magiske mursten’ har fokus på arkitekturhistorie, mens Malene Abildgaard og Utzon Center i ’Arkitektens verden’ har allieret sig med 14 danske tegnestuer, som hver kommer med deres bud på, hvorfor og hvordan børn skal lære om arkitektur.
Men hvorfor er det overhovedet relevant at formidle arkitektur til børn og unge? Kom med til en snak om arkitekturforståelse, demokratisk dannelse, kloge hænder og skabende hoveder.