Nøgensneglene. Slimsporet fra havets dyb

Arrangør

Se! Hvad er det? Fra havets dyb kravler og slimer mystiske havvæsener. Nøgensneglene. Farverige, skovsnegle-lignende geléklumper, der også kaldes havets sommerfugle. Der findes mere end 3.000 arter i forskellige former og farver. Få af dem er nu skummet op på land. De kryber nærmere, både ukendte og dragende. Kom med, følg slimsporet fra havets dyb ind i mødet med de fremmede væsner. Måske er de slet ikke så fremmede fra dig selv?

Nøgensneglene inviterer børn og voksne ind i deres verden med små poetiske pauser under Børnenes Kulturmøde. Hvis man giver sig hen til mødet og forbinder sig med sneglene, bringer de dig gaver fra havets dyb. De mystiske havdyr er symbol på farver og fantasi, og bringer mildhed og eventyr ud i omgivelserne i en hyldest til håb, frihed og et helende fællesskab.

Du kan møde Nøgensneglene på Børnenes Kulturmøde i tidsrummet 12-13 og 14-15.