Mosbefængte Mogens: Musikfortælling og sang for børn med komponist Mathias Madsen Munch
- Arrangør
Kom med på en eventyrlig rejse ind i musik og sang gennem fortællingen om 'Mosbefængte Mogens'. I maj måned var omkring 5.000 nordjyske børn på besøg hos Aalborg Symfoniorkester, hvor hele orkesteret åbnede op for den splinternye musikfortælling for børn og ungdommelige sjæle, der er skabt og udviklet her i Nordjylland.
Nu bringer den nordjyske komponist bag værket, Mathias Madsen Munch, universet med til Mors. Sammen med sin trådløse keytar, sopran Lise Hjørne Robenhagen, lokale aktører og et velsyngende publikum, skal vi nok få mosset til at vokse frem, så der igen kan komme balance i skoven.
Koncerten er støttet af Augustinus Fonden.