Vandreudstilling med børnetegninger og musik fra Kulturpladsen til Containerakademiet

Arrangør

Børn fra Lødderup Friskole og fra MC Holm Skole har lavet tegninger inspireret af Christian Finnes værker, som kan ses i Morsø Kunstforening MK61's aktuelle udstilling på Holmen.

Børn og tegninger vandrer sammen med skuespiller Kai Bredholt fra Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret og Morsø Garden, fra Musikværket på Kulturpladsen kl. 17.

Med fest og tamburmajor og musik bevæger optoget sig gennem byen. Kl. ca. 17.30 lander tegninger, børn, skuespiller og musikanter ved Containerakademiet – Fællesværkstedet i den øverste del af gågaden. Her holder vi en fernisering med fællessang, lakridskonfekt og cider. Børnenes tegninger bliver hængt op på Kunstforeningens væg i værkstedslokalet, og kommer til at udgøre et slags svar på spørgsmålet: Hvad skal vi bruge en kunstforening til i Nykøbing?