Aflyst

Hvem fortæller historien?

Arrangør
Moderator
Panel

I 2023 vandt den danske spillefilm Viften Nordisk Råds Filmpris og slog dermed fast, at film kan spille en afgørende rolle i at belyse og revidere vores fælles historie.

Viften, som omhandlede slaveriets ophør på De Vestindiske Øer, kastede nyt lys over en epoke, der ellers har været med til at forme den danske selvforståelse som pionerer inden for slaveriets ophør. Den bagvedliggende præmis var, at danskerne led under et historisk hukommelsestab. Historien blev nu fortalt fra en anden vinkel af to kvinder, som ikke var tilbøjelige til at fejre nationalhelten Von Scholten. Filmen er instrueret af Frederikke Aspöck.

I samtale med Nadia Kløvedal Reich, der har en baggrund i film og tv verdenen, vil skuespilleren Laura Müller, den grønlandske filmskaber Aka Hansen og filminstruktøren bag filmen Viften Frederikke Aspöck diskutere spørgsmålene: Hvem fortæller historien? Hvordan får vi en så bred repræsentation af stemmer i nordisk film som muligt? Og hvorfor er det centralt for historiefortællingen at udfordre etablerede narrativer og skabe en nuanceret forståelse af fortiden og nutiden?

Laura Müller står i spidsen for Et større billede og er forfatter til bogen 'Dinosauren i rummet', og arbejder for at nedbryde forældede strukturer og bekæmpe forskelsbehandling i film- og teaterverdenen.

Aka Hansen har været en markant stemme for, at grønlandske auteurs kommer til orde, når der skal fortælles historier om Grønland.

Arrangementet er støttet af A.P. Møller Fonden, som del af Kulturmødets nordiske program.