Sådan styrker vi ungekulturen i det kommunale arbejde
- Arrangør
- Moderator
- Panel
Med udgangspunkt i Østjysk Vækstbånds arbejde med ungekultur sættes fokus på problematikker og potentialer. Hvad betyder det, at vi taler om en bred ungekultur, som i sin natur er opbygget af subkulturer og kontrære identitetsfællesskaber? Hvilke potentialer ligger der i at arbejde med interessefællesskaber frem for identitetsfællesskaber, og hvad betyder det? Og hvordan kan vi rekruttere unge kulturaktører til at bidrage til kulturaktiviteter uden nødvendigvis at miste bredden? Hvordan sigter vi skarpt og rammer bredt på samme tid?
1. Tendenser i ungdomslivet – dilemmaer, spændingsfelter og kulturmødernes potentialer
Indlæg af Anne Mette W. Nielsen, CeFU - Center for Ungdomsforskning
2. Klubkoncept Horsens
Præsentation af Klubkoncept Horsens' tilgang til at arbejde med ungekultur gennem interessefællesskaber v/Søren Raffnsøe Hultberg.
3. HACK DET!
Ungdomskulturhusenes rolle i at skabe en levende ungdomskultur v/ Torben Vinter, daglig leder af Kulturens Selvstændige.
4. Paneldebat:
Diskussionen ledes af Anne Mette W. Nielsen, CeFU, og involverer både unge kulturskabere og indlægsholderne. Paneldebatten går i dybden med de temaer, der er blevet introduceret i de foregående indslag og perspektiverer erfaringer og muligheder fra panelets forskellige vinkler.