Paneldebat del 1 – Hvordan tackler vi trivselsudfordringen med kulturen som redskab?
- Arrangør
- Moderator
- Panel
Der er stort fokus fra alle sider på, at mistrivsel blandt børn og unge er en bekymrende, voksende udfordring og en af tidens vilde problemer. Trivselskommissionen er nedsat og skal blandt andet se på myndiggørelse og livsmod som potentielle byggesten for de ramte børn og unge.
Kultur som redskab i arbejdet for at tackle børn og unges trivselsudfordringer kunne være et højaktuelt bud. En lang række af aktører fra kulturfeltet, fra forskning, fra regeringen, fra kommunerne melder, at netop kulturaktiviteter som redskab og kulturfeltet som ramme kan noget, når vi vil vende udviklingen.
Vi har i første del af paneldebatten inviteret et panel af eksperter fra forskningsverdenen, erfarne hands-on aktører, repræsentanter fra KL, Børne- og kulturchefforeningen og Dansk Center for Undervisningsmiljø til at debattere konkrete vilkår, behov, muligheder og løsninger til, hvordan vi kan bruge kunsten og kulturen som et genopbygningsfelt for børn og unge med trivselsudfordringer. Kan vi hjælpe generationen igennem en vild tid? Har vi risikovillighed nok til rådighed? Er det klogt at lede efter løsningerne i kulturfeltet primært, eller har vi mulighed for at finde løsninger på tværs af sektorer? Kan vi sikre, at dagens børn og unge får så stærkt et udbytte af kunstens og kulturens potentialer, at de også kan give kulturens værdier videre til en kommende generation?