Fra bindingsværk til Bedre Byggeskik – en optur for landbrugets bygninger!
- Arrangør
- Moderator
- Panel
På Dorf møllegård har man bygninger som dækker perioden 1664 (minimum) og frem til 1925, repræsenteret ved yderpunkterne vandmølle i bindingsværk og stuehus i Bedre Byggeskik-stil.
Oprindeligt var møllen og udhuse bygget i simpelt bindingsværk som langt de fleste huse på landet, med kulde og fugt indbygget, men i årene efter (cirka) 1800 begynder der at ske en udvikling i retning af bedre, mere solide huse som er knap så dårligt egnede til beboelse. Dette gjaldt naturligvis ikke alle landboere, men for en ærværdig møller som ham på Dorf Møllegård gjorde det sig gældende. Udvikling af bedre huse og bygninger kulminerer med Bedre Byggeskik-bevægelsen og i Dorf med det smukke stuehus anno 1925.
Med udgangspunkt i en gammel vandmølle fortæller museumsinspektør Lise Hansen historien om udviklingen af et bygningskompleks over knapt 300 år.