Skitser, Udpluk og Fraklip

Arrangør

En særlig aften med sange og tekstbidder fra Limfjordsteatrets store bagkatalog. Nogle der aldrig kom med, nogle der endnu ikke er brugt og nogle som vi bare synes fortjener et genhør. Her præsenteres de, som de blev født; i deres uredigerede, oprindelige form, inden de blev passet ind i en forestilling. Nogle sange strækker sig i lange, fortællende forløb, mens andre er som korte øjeblikke eller blot en stemning. Mange sange kommer til verden spontant; de må fanges med kærlighed og respekt, før de formes. Andre sange er omhyggeligt skabt til specifikke formål.

Kom ind og oplev en stak musikalske fortællinger om alt fra kaffe, drømme og soldaterdagbøger, til valgkamp, livslede og andre elefanter i rum. Måske der alligevel viser sig at være en slags sammenhæng.

Oplev sanger, sangskriver og manuskriptforfatter Lasse Popp og musiker Bastian Popp og et hav af instrumenter.