Kvinder i Musikken
- Arrangør
- Moderator
- Panel
BEMÆRK NYT TIDSPUNKT OG SCENE!
Den danske musikbranchen befinder sig i en brydningstid, navnlig i forlængelse af DR Dokumentaren “Sexisme i Musikbranchen”, der skabte stor omtale i foråret. Til denne debat vil DR initiativet ’Kvinder i Musikken' starte den samtale, som skal præge efterårets topmøde, når vi for 3. år i træk sætter fokus på kvinders muligheder i musikbranchen:
Debattens Temaer:
- Sæt dig i den andens sted: De største udfordringer lige nu.
5. november afholder ”Kvinder i Musikken” for tredje år i træk et topmøde for at sikre fremdriften i lige repræsentation på den danske musikscene. Her vil et af omdrejningspunkterne være pengestrømme i musikbranchen, ikke mindst indtjeningsmuligheder for både kunstnere og kommercielle så vel som offentlige aktører. I denne debat på Kulturmødet tager vi udgangspunkt i de vigtigste aktuelle perspektiver og paneldeltagerne præsenterer de største udfordringer fra deres område.
- Fremtidssikring & værdiskabelse.
I dag står musikbranchen overfor en række udfordringer, der kræver en koordineret indsats og samarbejde på tværs af forskellige aktører. Strukturelle problemer kræver strukturelle løsninger, og det er kun gennem målrettede samarbejder, at vi kan sikre bæredygtig værdiskabelse, repræsentation og diversitet i musikbranchen. Til debatten her tager vi de nødvendige skridt sammen og kortlægger nogle af de samarbejder, som vil kunne skabe en branche, der afspejler den mangfoldighed, som musikken selv repræsenterer.