Udstilling af kunstmaler Annette Torrild
- Arrangør
Kom og mød kunstneren Annette Torrild. Jyske Bank er vært og byder på et lille glas bobler.
Morsø Turistbureau vil samtidig stå med smagsprøver på lokale råvarer og produkter. Kom og få en særlig kunstoplevelse kombineret med en smagsoplevelse.
Bag om kunsteren:
Annette Torrild er født i Århus, med 25 års jubilæum i 2022 som professionel kunstner. Siden 1997 har maleriet været levevejen for Annette Torrild med udstillinger i ind-og udland.
Maleriet har altid været en del af hendes liv og hun har uddannet og udviklet sig løbende ved andre kunstnere og Århus kunstakademi, men vigtigst af alt ved at søge nye veje og muligheder i et koncentreret arbejde med kunsten.
Annette Torrilds malerier er en leg med farver. Oliemaling på lærred, med spartlen som det foretrukne redskab, er karakteristisk for hendes malerier.
NB. Udstillingen kan ses torsdag 22/8 og fredag 23/8 i Jyske Bank i tidsrummet 10.00 – 15.30.