Aflyst

Grøn sna(c)k og designworkshop

Arrangør
Moderator
Panel

Kom til debat og drinks på Kulturmødet Mors, når Danske Kunsthåndværkere & Designere, Kulturens Analyseinstut og Dansk Design Center stiller skarpt på forbrug i den grønne omstilling.

Hvordan går vi fra brug og smid-væk-kulturen til brug og behold? Hvordan sætter kunsthåndværk og design den grønne dagsorden? Og hvilken rolle spiller fremtidens forbruger? Det svarer ekspertpanelet på under debatten.

Efter debatten får du mulighed for at træde i kunsthåndværkerens fodspor. Sammen med studerende fra VIA University College skaber du dit eget design af overskudstekstiler, som du kan tage med hjem og bruge til tørklæde eller furoshiki (japansk gaveindpakning).

Skyl det hele ned med bæredygtige smagsoplevelser til både ganen og maven. God øl skal ikke gå til spilde. Så derfor har Thisted Bryghus udviklet deres egen cirkulære gin af restprodukter fra bryggeriets øl. Den skal selvfølgelig prøves, og derfor serverer Thisted Bryghus gin og tonic. Vi fortsætter den bæredygtige vej med MSC-certificerede muslinger fra Vilsund Blue på mini-toasts. Muslingerne er nøje høstet fra de danske fjorde. Og vi sidder på unikke Lønstrup-spisestole i frasorteret træ fra FDB Møbler, designet af Stine Weigelt og produceret af Kvist.