Havet/Imaq

Arrangør

Udstillingen rummer en stor mangfoldighed både i forhold til, hvordan kunstnerne har forholdt sig til temaet og i selve deres udtryksform. De mange kunstnere arbejder i så forskellige medier som skulptur, foto, maleri og grafik. Nogle forholder sig til havets rolle i et grønlandsk fangersamfund og trækker på myter og sagn fra grønlandsk kultur, mens andre forholder sig til identitetsspørgsmål, klimaforandringerne eller storpolitik.

TEMA: HAVET
Havet forener os og adskiller os. Havet giver liv og tager liv.
Havet har altid haft stor betydning for os mennesker. Grønland er omgivet af hav, og havet spiller en vigtig rolle for inuit, som altid har levet af havet. Havet har haft afgørende betydning for, at mennesket har kunnet rejse lange distancer. Søvejen er stadig den dag i dag en af de fortrukne veje, når man besøger hinanden i Grønland. Skibsfragt og fiskeri er også stadig afgørende for det grønlandske samfund, både nationalt og internationalt.
De dybeste steder på havets bund er et af de få områder på jorden, vi stadig mangler at udforske. Havet adskiller kontinenter og lande, men er også bindeleddet mellem dem. Det er forbundet med storpolitik og magtkampe. Havet er også et sårbart økosystem, der påvirkes af menne

Med udstillingen ønsker NUKIGA at give et billede af, hvad moderne grønlandske kunst er og vise den alsidighed, der er på den grønlandske kunstscene. Det er samtidig ambitionen at bidrage til at give grønlandske kunstnere bedre adgang til det danske kunstmarked.

NUKIGA er en uafhængig NGO, der arbejder for at styrke, udvikle og fremme kulturlivet og iværksættermiljøet i det danske rigsfællesskab (Danmark, Grønland og Færøerne) med særligt fokus på Grønland.

I NUKIGA vil vi give etablerede og nye talenter, debattører og meningsdannere inden for grønlandsk kunst og kultur en stemme i Danmark gennem en række online og fysiske arrangementer og aktiviteter.
Formålet er at udbrede kendskabet til Grønlands rige kulturliv og at formidle historier, kunst og kultur til den brede danske befolkning og dermed højne danskernes viden om Grønland.

Udstillingen har åben alle dage og kan ses i Monas Hus.

Arrangementet er støttet af A.P. Møller Fonden, som del af Kulturmødets nordiske program.