What Lies Beneath? Fribykunstner Doaa Kamel arbejder under Kulturmødet med et 'work in progress'
- Arrangør
What Lies Beneath vil være en serie af små malerier på 20 x 20 cm, hvor kunstneren Doaa Kamel kombinerer abstrakt maleri med sine digte om følelser, identitet, frihed m.m. I dette skabende arbejde og i dialog med publikum indgår spørgsmål, hvor demokrati, ytrings- og udtryksfrihed vil være konstant nærværende.
Mød Doaa Kamel på Kulturmødet alle tre dage på forskellige tidspunkter og hør noget af hendes historie og om, hvad det indebærer at være fribykunstner. Doaa, der både digter og maler, er født i Gaza i 1988. Siden 2021 har hun været bosat i Sverige og har for nylig udgivet digtsamlingen 'Mamma, pappa, igelkott' på svensk (igelkott= pindsvin). I digtene har Doaa skildret krig, patriarkat og kampen for overlevelse - digte, der bl.a. er præget af ironi, og indignation.
Arrangementet er støttet af Nordisk Kulturkontakt og Nordisk Kulturfond.
Arrangementet fredag varer fra kl. 12.00 - 19.00.
ICORN = International Cities of Refuge Network