RAVEL/NØRGÅRD/LACY

I 2022 fylder den danske komponist Per Nørgård 90 år. Det hylder vi ved denne koncert, der er blevet til i samarbejde mellem komponist Lil Lacy, accordeonist Bjarke Mogensen og Esbjerg Ensemble. Koncerten præsenterer værker for accordeon solist, percussion solist og ensemble, og byder blandt andet på en helt særlige fremførelse af Nørgaards værker ”Arabesques I, II og III” (2011) for solo percussion fremført af percussionist Christian Martínez – som værket er dedikeret til – og ”Recall” (1968) for accordeon solist og orkester fremført af acordeon solist Bjarke Mogensen, som også dette værk er dedikeret til. ”Recall” er omarrangeret til accordeon solist og større ensemble af Martin Lohse. Den unge dansk-amerikanske komponist Lil Lacy bidrager til programmet med en række nye værker, der berører tematikker som forbundethed på tværs af generationer, nationer, tid og sted.

Lil Lacy har udgivet flere kritikerroste albums samt skabt musik til en række koncerter, forestillinger, film, dans og teater. Hun modtog i 2020 Léonie Sonnings Talentpris. Debuterede i 2020 som klassisk komponist ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Bjarke Mogensen Er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Bjarke har optrådt som solist over det meste af verden siden han som 13-årig debuterede med Münchner Symfonikerne i en tv-udsendelse på ZDF. Senest har Bjarke Modtaget rosende anmeldelser i blandt andet New York Times for albummet ”Dream Catcher”, der ligeledes modtog P2 Prisen i kategorien ”Ny Klassisk” 2022.

Christian Martínez begyndte sine slagtøjsstudier i hjembyen Cali i Columbia. I 1996 afsluttede han sin uddannelse på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København; samme år blev han medlem af Esbjerg Ensemble. Christian Martínez har deltaget som kammermusiker og solist ved flere festivaler over hele verden.

Esbjerg Ensemble fremfører klassisk kammermusik med kompromisløs kvalitetssans, og er anerkendt for sin nyskabende og alsidige programlægning. Ensemblet består af 10 temperaments- og udtryksfulde musikere fra hele verden. Alle er særligt udvalgt for netop deres unikke egenskaber, fordelt som blæserkvintet, strygekvartet og slagtøj. Gæstemusikere på klaver, kontrabas og øvrige instrumenter bliver håndplukket til programmer, der kræver udvidet besætning.

Koncerten er støttet af Augustinus Fonden.