Kim Kanonarm – dokumentarfilm (aflyst)
Danske Filminstruktører viser, på Kulturmødet, en række kunstneriske ”cinematiske” dokumentarfilm, hvor det visuelle udtryk er i fokus. Kim Kanonarm og Rejsen mod Verdensrekorden er en film om venskab og arkadespil, som man bliver glad i låget og varm om hjertet af. Kim Kanonarm forsøger med hjælp fra sine venner fra Bip Bip Bar, som den første i verden, at spille 100 timer i træk på en arkademaskine fra startfirserne. Med en finurlighed som i 'The Big Lebowski' og en arena som i 'The King of Kong' er filmen en opfindsom og underholdende film, der hylder fællesskabet og at gå efter det sublime.