KALASET

Arrangør
UNG KULT - for unge, af unge

I et lydunivers af nostalgisk 80’er synthesizer og indie prægede rytmer toner KALASET frem fra undergrunden og ud på scenen. Teksterne er på dansk og handler om ungdommen, stilheden, rastløsheden og om deres drømme. KALASET vil gerne flytte noget i folk, og I kommer til at mærke den unge energi og kraft, som udspilles i en skarp vokal og et energibærende band. Med fængende melodier og tempofyldte numrer inddrager de tilskuerne i kaotisk, reflekterende ærlighed. Som de selv siger: “Kaos kan være smukt”. Siden KALASET blev dannet i 2018 har bandet vundet flere musikkonkurrencer, bl.a. den danske Emergenza Festival, talentprogrammet Quasar samt Battle of Bands. Derudover har bandet varmet op for Simon Kvamm's nyeste projekt HUGORM. Ungdomsrocken kommer til at kaste et tæppe af kaotisk og skarp energi ud over Ung Kult Camp ‘22 - og vi glæder os.

UNG KULT er støttet af Morsø Kommune, IVÆRK, Spar Nord Fonden, Nordea-fonden og Tuborgfondet