Hvordan sikrer vi et mere mangfoldigt kunstliv?

Arrangør
Billedkunstnernes Forbund, Foreningen af Kunsthaller i Danmark
Panel
Lotte Juul Petersen, leder, Rønnebæksholm & bestyrelsesmedlem, Foreningen af Kunsthaller i Danmark / Marie Thams, billedkunstner & forperson Billedkunstnernes Forbund / Moussa Mchangama, medstifter In futurum & fhv. forperson Mino Danmark

Kun 12 % af soloudstillingerne på toneangivende kunstmuseer og kunsthaller herhjemme er skabt af kunstnere med ikke-vestlig baggrund. Det på trods af at kunstinstitutionerne profilerer sig på at vise det bedste af både dansk og international samtidskunst.

BKF har længe haft fokus på uligheden mellem kønnene i kunstlivet og på repræsentation af kunstnere med minoritetsbaggrund. Nu får forbundet for første gang en egentlig politik om ligestilling og mangfoldighed, som retter sig bredt mod de mange forskellige former for diskriminering, der kan finde sted i kunstlivet. Vær med når vi diskuterer, hvordan vi sikrer et mere mangfoldigt kunstliv med plads til mange forskellige stemmer.

Fotokredit: Jacob Dall