FEST I MALTFABRIKKEN

Arrangør
Maltfabrikken

Kom til fest i Monas legendariske stuer, når Maltfabrikken rykker ind. Rundt om i Danmark er forladte industribygninger forvandlet til kulturfabrikker. Her har fællesskaberne taget over da produktion stoppede og byerne mistede deres momentum og kraft. I Ebeltoft dufter byen stadig af malt, og denne duft vil brede sig til Monas Hus torsdag kl. 20.00, hvor du kan være med til at forme fremtiden i ler og malt – skabe skulpturer af drømme og smage på den øl de stadigt brygger. Øl, ild, ler og luft – de 4 elementer der skal til for en god fest med masser af saft og skaberkraft.

Maltfabrikken i Ebeltoft er folkets fabrik. Den oprindelige maltfabrik blev grundlagt i 1861, og producerede malt helt frem til lukningen i 1998. På ildsjæle-initiativ blev Maltfabrikken genskabt og åbnede som kulturhus i 2020 – et sted for kunst, kultur, erhverv og iværksætteri.