Moosa Lane - Dokumentarfilm

Arrangør
Danske Filminstruktører

Danske Filminstruktører viser, på Kulturmødet, en række kunstneriske ”cinematiske” dokumentarfilm, hvor det visuelle udtryk er i fokus.

Moosa Lane er navnet på den gade i den pakistanske hovedstad Karachi, hvor den ene halvdel af instruktør Anita Mathal Hoplands familie bor. Den anden halvdel bor i Danmark. I filmen vender Hopland tilbage til materiale, hun har optaget over en periode på 15 år i sine to hjemlande, for at forstå sit ophav og sig selv. De kulturelle kontraster er store mellem huset i Karachi, hvor 25 familiemedlemmer bor under samme tag, og det hverdagsrealistiske København i en dansk velfærdsstat. Moosa Lane er en personlig familiefortælling i bredformat, hvor alle følelser får lov at farve lærredet undervejs.