Samtalesalon om livslang læring – Lad kreativiteten flyde…

Arrangør
Moderator
Panel

Hvordan søger vi for at gøre det attraktivt for alle at lære hele livet?

Hvordan skaber vi nye rum og udvider rammerne for hvad læring hele livet kan være? Dette forsøger vi at blive klogere på i en samtale mellem tidligere Kulturminister og nuværende strategisk direktør for Sangens Hus, Elsebeth Gerner Nielsen, og forskellige aktører, der har innoveret deltagelsesformer for at få flere med i fællesskabet.

I folkeoplysningen findes de præstationsfrie miljøer hvor man samtidig lærer både et håndværk, og finder sin vej i livet. Fællesskaber er kuren mod ensomhed, og kreativ udfoldelse kan være selve grundlaget for vores mentale trivsel. Men hvordan sørger vi for at få at alle, både unge som ældre, med ombord i vores læringsfællesskaber, så vi kan blive klogere sammen hele livet?

I samtalesalonen kan du høre forskellige bud på, hvad skal der egentlig skal til. Vi inddrager publikum i samtalen med panelet, og giver plads til de personlige beretninger.