Wired af Marie Kaae

Arrangør

'Wired' er et kunstnerisk forskningsprojekt og moderne gospel, der undersøger og løfter årsags-virkningsforholdet mellem rytmisk dans, afro-diasporisk elektronisk lyd og soulsang.
'Wired' undersøger, hvordan man kan organisere den kunstneriske oplevelse, som musikken bringer med sig, i et scenekunstunivers, hvor rytmisk improvisation og gentagelse leder den kollektive samtale mellem kunstnerne.

Wired er udviklet på et HAUT og Inter Arts Center (SE) residency i januar 2023, co-kurateret af Alma Söderberg og Betina Rex/HAUT.

Arrangementet er en del af Rum for Kunst på Kulturmødet Mors 2023 - Bikubenfonden x HAUT x Udviklingsplatformen for Scenekunst x Art Hub Copenhagen

HAUT er en scenekunst organisation, der fokuserer på kunstnerisk udviklingsarbejde og vidensdeling. Gennem samarbejde med en bred vifte af kunstinstitutioner skaber HAUT plads til, at scenekunstnere kan udvikle og fordybe sig i deres kunstneriske praksis under bæredygtige arbejdsforhold.

Om kunstneren:
Marie Kaae er en dansk koreograf og danser, hvis arbejde er centreret omkring genrene housedance og hiphop - og hvorledes en autentisk repræsentation af de genre kan udfoldes i scenekunsten.
Som barn af en afrikansk jazzmusiker er relationen mellem musik og bevægelse et naturligt omdrejningspunkt for hendes praksis som med projektet 'Wired', hvor årsag-virkningsforholdet imellem dem var genstand for udforskning.

Kunstnere, som arbejder på 'Wired' er:
Marie Kaae (DK)
Damon Frost (US/SE)
Yann Joseph-auguste aka. Lumi/ Blck Merliin (FR)
Raffael Bender aka. Black forest (DE/DK)
Johan Klinkvort aka. Shatterhands (DK)