HAUT præsenterer: CONVERSATIONS ON residencies og kunstnerisk udviklingsarbejde
- Arrangør
- Moderator
- Panel
Hvordan skaber vi de bedste forudsætninger for kunstnerisk udvikling? Hvordan understøtter vi udvikling af kunstnernes praksis og proces?
Vi har inviteret kunstnere med, der i løbet af 2023 har været kurateret til residency hos HAUT.
Gennem et indblik i deres kunstneriske proces og praksis vil vi vise, hvad vi med vores residency-formater bl.a. understøtter udviklingen af. Kontekstualiseret af en modereret samtale, som går i dybde med hvad residencies kan, og hvad de bidrager til.
Hvordan skaber vi de bedste forudsætninger for kunstnerisk udvikling? Hvordan understøtter vi udvikling af kunstnernes praksis og proces?
Disse spørgsmål står centralt for HAUT, der igennem vores arbejde med kuraterede residencies lægger rum og ressourcer til udvikling af tværkunstnerisk scenekunst.
Fordi vi tror på, at kunstnerisk udvikling bedst opnås, når kunstnerne har mulighed for at udfolde deres – og kunstens fulde potentiale på tværs af faggrænser og i frugtbare fællesskaber.
HAUT er en scenekunst organisation, der fokuserer på kunstnerisk udviklingsarbejde og vidensdeling. Gennem samarbejde med en bred vifte af kunstinstitutioner skaber HAUT plads til, at scenekunstnere kan udvikle og fordybe sig i deres kunstneriske praksis under bæredygtige arbejdsforhold.
Arrangementet er en del af Rum for Kunst på Kulturmødet Mors 2023 - Bikubenfonden x HAUT x Udviklingsplatformen for Scenekunst x Art Hub Copenhagen.
Samtalen tager udgangspunkt i, hvad gode rammer for scenekunstneriske processer og praksis er, og hvordan vi som felt og organisationer bedst muligt understøtter skabelsen af disse. Ikke mindst i en strukturel kontekst, hvor fokus er mere på produktion end på proces og praksis. Hvorfor er de så vigtige, og hvad kan det problematiske være ved en arbejdsform, der er struktureret omkring residencies?