Ta' en pause

Arrangør

Pause - et øjeblik mellem oplevelser, foredrag, koncerter, kurser eller havearbejde. Øjeblikket, hvor krop og sind hviler og fordøjer, og vi gør os klar til den næste opgave eller oplevelse.
Pauser er et af aftenskolens vigtige elementer, her mødes mennesker med forskellig baggrund, alder og køn, her nedbrydes fordomme, og her oplyses og udfordres man.
Når Dansk Oplysningsforbund kommer rundt på Kulturmødets gader og stræder med den mobile pause, har du muligheden for at være en del af det fællesskab - pausefællesskabet i Folkeoplysningen!
Samtalen ved bordet styres af gæsternes behov for at dele oplevelser. Her kan man tale, tegne eller synge sin oplevelse ud, mens man hviler fra Kulturmødets summende travlhed et øjeblik.
DOF's mobile pause dukker op hist og pist - hold godt øje og Ta' en pause.