Demokrati er ikke en tilskuersport
- Arrangør
- Danmarks Biblioteksforening
- Moderator
- Clement Kjersgaard, tv-vært, skribent & foredragsholder
- Panel
- Freja Scheufens Bøgedal, demokratiismed Aaarhus Volume / Charlotte Broman Mølbæk , medlem af Folketinget (SF) & medlem Kultur- og Kirkeudvalget / Henrik Lehmann Andersen, direktør Nordea-fonden / Janne Gleerup, forperson Den Akademiske Fagforening DM / Marie Langmach, Demokratikommission 2.0 / Simone Klint, WE DO DEMOCRACY / Stine Carsten Kendal, administrerende direktør Dagbladet Information
Vi taler ofte om demokratiet som noget, der foregår ved valgurnerne, på Christiansborg eller i mediernes konfliktfyldte debatter. Men måske begynder demokratiet et helt andet sted. I foreningen. I fællesspisningen. I biblioteket. I samtalen med mennesker, man ikke er enig med.
I en tid hvor flere oplever afmagt, mistrivsel og manglende tillid til fællesskaberne, opstår et nyt spørgsmål: Er demokrati først og fremmest noget, vi stemmer om – eller noget, vi øver os på hver dag?
Debatten tager afsæt i den voksende erkendelse af, at demokrati kræver mere end institutioner og ytringsfrihed. Det kræver aktive borgere, fællesskaber og steder, hvor mennesker mødes på tværs.
Efter arrangementet er der mulighed for at møde Nordea-fonden, der giver sparring på projektidéer og fortæller om støttemuligheder. Her kan du også høre mere om Medborgerpuljen på 40 mio. kr., der skal styrke deltagelse, fællesskab og demokratisk handlekraft i hele landet via folkeoplysning og folkebiblioteker.
Støttet af Nordea-fonden.