Hvad skal læger med skønlitteratur?
- Arrangør
- Aarhus Universitet
- Moderator
- Matthias Dressler-Bredsdorff, forfatter, skribent & foredragsholder
- Panel
- Carsten Stage, professor Aarhus Universitet / Line Norman Hjorth, forfatter / Lise Kirstine Gormsen, ledende udddannelsesansvarlig overlæge Aarhus Universitetshospital / Pernille Meyer, postdoc Aarhus Universitet
Kan en roman ændre blikket på patienter og kolleger? Og hvad sker der, når fortællinger får lov at flytte ind i et medicinsk felt, hvor evidens og tidseffektivitet normalt sætter dagsordenen?
I denne samtale mødes forskere og en forfatter for at diskutere litteraturens potentiale i sundhedsprofessionelle sammenhænge. Med afsæt i konkrete erfaringer fra medicinuddannelsen på Aarhus Universitet og et projekt om narrativ medicin på Aarhus Universitetshospital undersøger vi, hvad litteratur om patienter og læger kan bidrage med i lægelivet, og om fortællinger kan åbne for faglig refleksion der, hvor samtalerne ellers bliver svære.
Panelet består af forfatter Line Norman Hjorth (aktuel med romanen En knude i brystet), professor Carsten Stage (AU), postdoc Pernille Meyer (AU) samt overlæge Lise Gormsen (AU).
Sammen deler de erfaringer med at bringe litteratur ind på utraditionelle arenaer, som medicinske undervisningslokaler og morgenkonferencer på hospitalet, og diskuterer, hvordan litteratur kan bidrage til lægers professionelle liv.