Veronika Rud

Arrangør
Kulturmødet Mors

Lørdag eftermiddag danner Klostergården rammen om en jazzkoncert med sanger og komponist, Veronika Rud.

Hun har gjort sig bemærket med sin debut-EP ‘Mens jeg venter’, som har fået stor opmærksomhed på P8 JAZZ.

Med stor kærlighed til musikalske traditioner og inspiration fra den moderne nordiske jazzscene, R’n’B og folkemusik baner hun vejen for musikkens helt egen dagsorden. I et univers, hvor bløde og energiske udtryk smelter sammen, og hvor nysgerrige improvisationer og legende rytmer vækker minder om den klassiske jazzscene, opstår nye musikalske forbindelser.

I 2025 var Veronika Rud nomineret til årets nye jazznavn ved DMA Jazz.

Koncerten er støttet af Augustinus Fonden.