Foto: LOA

Bygget til fællesskab

Arrangør
Kulturhusene i Danmark, Lokale og Anlægsfonden, Realdania
Moderator
Ane Cortzen, arkitekt & tv-vært
Panel
Anna Hassel, arkitekt Lokale og Anlægsfonden / Matilde Lund Larsen, daglig leder Kulturhusene / Mette Margrethe Elf, programchef Realdania

De fysiske rammer og rum er helt afgørende for, at fællesskaberne og at alt fra keramik, fællesspisning og foredrag glider i dagligdagen i landets kulturhuse. Så hvordan bruger man arkitekturen aktivt, når der skal udvikles nye kulturelle mødesteder? Og hvordan påvirker de fysiske rammer den måde, vi er sammen og skaber fællesskaber på?

Kulturhusene i Danmark, den filantropiske forening Realdania og Lokale og Anlægsfonden er gået sammen i indsatsen Kulturhuse for alle, og har lavet en omfattende analyse af 10 danske kulturhuse.

I paneldebatten diskuterer folkene bag både baggrunden for indsatsen og analysen samt analysens resultater. Og så kan du få indblik i en spritny pulje, hvor mellemstore kulturhuse kan søge støtte hos Realdania og Lokale og Anlægsfonden til at arbejde med deres rum og fysiske rammer for at få arkitekturen til bedre at understøtte kulturhusenes daglige virke – og på den måde styrke rammerne for den lokale breddekulturs fællesskaber.