Har virksomhederne et ansvar for fremtidens kulturliv?
- Arrangør
- Koda
- Moderator
- Ida Herskind, journalist Politiken
- Panel
- Camilla Marie Thiele, chef bæredygtighed Koda / Christina Blak, Kreativ direktør & partner, MAKE - Creative Consultancy / Henrik Vinther Olesen, direktør public affairs, bæredygtighed og kommunikation Salling Group / Lars Bertolt Winther, chef DI Turisme, Kultur & Oplevelser Dansk Industri / Merete Otillia Knudsen, founder & direktør Erhvervslivets Kulturpris og Danish Club
I takt med at AI-genereret og licensfrit indhold bliver stadig lettere og billigere at bruge, rejser der sig et større spørgsmål end blot, hvilket indhold virksomheder vælger til deres rum, platforme og oplevelser. Spørgsmålet er, hvilke værdikæder og hvilket kulturliv virksomheder er med til at understøtte, og hvilke kunstnere, skabere og fremtidige kulturstemmer, der får plads i samfundet i takt med, at mere indhold skabes uden for de traditionelle rettigheds- og aftalemodeller.
Kunst og kultur er ikke bare dekoration eller baggrund. De former stemninger, identitet og tilhørsforhold i de rum, hvor vi mødes som kunder, kolleger og borgere. Når virksomheder vælger kunstnerisk og kulturelt indhold, tager de derfor også stilling til, om de vil bidrage til de økosystemer, der gør det muligt at skabe ny kunst og kultur, udvikle talenter og bevare et kulturliv.
Hvordan udnytter vi de nye teknologiske muligheder uden samtidig at undergrave kunstneres rettigheder og økonomiske grundlag? Har virksomheder et samfundsansvar for ikke kun at tænke i pris og effektivitet, men også i, hvilke kunstneriske og kulturelle værdier og fællesskaber de er med til at understøtte?
For når virksomheder vælger rettighedsbåret kunst og kultur, er de ikke kun med til at skabe gode oplevelser for kunder og medarbejdere. De er også med til at sikre, at kunst og kultur fortsat kan udvikle sig, skabe værdi og være en levende del af det samfund, vi alle er en del af.