Blød magt: kan kunsten overleve, hvis den gøres til et redskab?

Arrangør
Kulturmødet Mors
Moderator
Lise Bach Hansen, programchef International Forfatterscene Det kgl Bibliotek
Panel
Jan Inge Reilstad, direktør KÅKÅ - Kværulantkathedralen Stavanger / Kristin Danielsen, direktør Nordisk kulturfond / Martin Gelin, forfatter & journalist / Nathalie Mellbye, teaterchef Sort/Hvid

Kultur, kunst, teater og sprog har været en del af modstandskraften i Ukraine. For selvfølgelig handler krig om territorium, våben og ressourcer, men det handler også om fortællinger, symboler og identitet. Kan vi tage ved lære af Ukraines strategi for blød magt?

Vi i Norden er ikke i krig. Men vi står heller ikke udenfor. Som medlemmer af NATO lever vi i en sikkerhedspolitisk undtagelsestilstand, hvor beredskab, hybridkrig og informations kamp er blevet hverdag. I Washington er Kulturinstitutionens Kennedy Center - blevet præsidentens domæne. Spørgsmålet er: hvordan skal kulturen reagere? Skal kunsten beskyttes mod politisk instrumentalisering? Eller er det naivt at insistere på armslængde, når autoritære stater bruger kunst, medier og sprog strategisk? Er kultur en frizone – eller en del af vores samlede sikkerhedsarkitektur?

Når geopolitikken spidser til, bliver også teatre, museer, sprogpolitik og internationale kulturinstitutioner en del af magtspillet. Forsvar og sikkerhed kan ikke længere tænkes uden kultur. Men kan kultur overleve, hvis den gøres til et redskab? Kan vi udvikle et nordisk perspektiv, hvor demokrati, ytringsfrihed og kunstnerisk autonomi fastholdes – samtidig med at vi tager den sikkerhedspolitiske virkelighed alvorligt?

Arrangementet er støttet af A.P. Møller Fonden og kurateret af Lise Bach Hanse, programchef, Det kgl. Bibliotek.