Foto: Jesper Glyrskov

Sammen om nye landskaber: Folkelig forankring af Den Grønne Trepart

Arrangør
Danmarks Biblioteker
Moderator
Michel Steen-Hansen, direktør Danmarks Biblioteksforening
Panel
Hother Hennings, bestyrelsesmedlem Friluftsrådet / Jacob Teglgaard, projektleder Kulturens Analyseinstitut / Janne Gleerup, forperson Den Akademiske Fagforening DM / Lone Loklindt, formand KL’s Kultur-. Erhverv- og Planudvalg & 1. viceborgmester Frederiksberg (B) / Stine Have, bibliotekschef Hillerød Bibliotekerne BCF / Thomas Sture Rasmussen, verdensmålskoordinator Danmarks Biblioteksforening

Mange i Danmark snakker om Den Grønne Trepart. Det tidligere Ministerium for Grøn Trepart har indbudt til ”mere debat og lokal inddragelse i den grønne trepart”. Der bliver foreslået laboratorier for lokal inddragelse, landsdækkende debat om centrale emner og nationale fremtidsværksteder. Tilsvarende har DM også deres anbefalinger om treparten.

Er det en oplagt dagsorden for bibliotekerne, som allerede er derude lokalt, og flere steder netop afholder fremtidsværksteder? Og hvor er kulturen i treparten? Er det bare en teknisk aftale, eller har vi rent faktisk en rolle at spille i forhold til både den folkelige forankring og de nye ”kulturlandskaber”.

OBS! Der er bobler bagefter i teltet.