Smadreværksted

Arrangør
VIA University College

Hvad skete der egentlig med mormors gamle spisestel? Måske blev det smadret på Mors i kunstens og kulturens tjeneste.

VIA Pædagoguddannelsen Ikast inviterer til smadreværksted, hvor vi sammen med alle interesserede – børn og barnlige sjæle – udforsker bevægelsen fra kaos til kosmos gennem skabende processer. Måske klarer mormors stel sig bedre som en halskæde?

Vær med, når lektor Thomas Linde-Bech og pædagog Camilla Kjær fra Hammerum Friskole inviterer indenfor til smadreværket, hvor vi bryder ned, får udløb for aggressioner, mærker vores grænser og bygger op igen på ny.