Fortællinger fra Mors: Få en fortælling med hjem
- Arrangør
- Foreningen for Fortællere i Danmark, Foreningen Vestjyske Fortællespor, Fortælle Akademiet Højskolen Mors
- Moderator
- Else Mathiassen, tidl. højskoleforstander & fortæller / Nikolaj Seidelin, højskoleforstander Højskolen Mors
Højskoleforstander på Højskolen Mors, Nikolaj Seidelin, og tidligere højskoleforstander og fortæller, Else Mathiassen, leverer fortællinger fra Mors. De sande, de sjove og de måske sande. Fortællinger fra i dag, fra i går og fra tidernes morgen.
Tre fortælleorganisationer - Foreningen for Fortællere i Danmark, Foreningen Vestjyske Fortællespor og Fortælle Akademiet Højskolen Mors - repræsenterer fortællere, fortællescener, fortællekredse, en fortælleuddannelse og en fortællefestival. Sammen har vi besluttet, at der selvfølgelig skal være historiefortælling til stede på Kulturmødet på Mors.
Vi kommer med 22 fortællearrangementer, hvor du kan høre gode historier og foredrag om forskellige aspekter af historiefortælling f.eks. fortælling i skolen, livsfortælling og fortælling for demente på plejehjem.