Håndværk og arkitektur
- Arrangør
- Aarhus Arkitektskole, Arkitektforeningen, Kulturmødet Mors
- Moderator
- Ane Cortzen, arkitekt & tv-vært
- Panel
- Anders Kruse Aagaard, lektor og studieleder Arkitektskolen Aarhus / Flemming Moestrup, forstander Håndværkskollegiet Herning / Lars Daugaard Jepsen, vicedirektør Dansk Erhverv & programleder Børsens genopførelse / Vilhelm Gjerulff, medejer entreprenørvirksomheden Kaj Ove Madsen / Gjerulff og Lassen
I disse år er der et stærkt fokus på de unges uddannelsesvalg og en særlig indsats for at få de unge til at vælge en håndværksuddannelse.
Regeringen har introduceret en EXP uddannelse og flere steder i landet bygger Fonden for håndværkskollegier nye kollegier, som skal understøtte et ungdomsfællesskab og gøre uddannelsesforløbet endnu mere attraktivt.
Blandt unge arkitekter er der også en spirende interesse for byggeskik og håndværk, og flere færdiguddannede arkitekter vælger en tillægsuddannelse i et håndværk. Der er med andre ord noget nyt på færde og nye muligheder for at udvikle både vores håndværkskultur og vores arkitekturtradition.
Hvordan bygger vi denne bro mellem håndværk og arkitektur? Hvad er det for samfundsgevinster, der ligger i et stærkere håndværksfag?
Arkitekturprogrammet under Kulturmødet er støttet af Dreyers Fond.