Er kulturjournalistikken i krise?
- Arrangør
- Constructive Institute
- Moderator
- Mads Daugbjerg, antropolog Constructive Institute & Aarhus Universitet
- Panel
- Kathrine Lykkegaard Jeppesen, journalist og redaktør Nordjyske Medier / Lasse Andersson, direktør Kunsten
Kulturlivet i Danmark er levende og populært: folk strømmer til museerne og festivalscenerne, læser skønlitteratur som aldrig før og streamer film og serier i store mængder. Men dækningen af kulturen i medierne bliver til gengæld tyndere og tyndere, især udenfor hovedstadsregionen. I den skrevne presse nedlægges kulturredaktioner på stribe, og ressourcerne flyttes andre steder hen. Vi gider tilsyneladende ikke læse om kulturen længere.
Er det et problem? Hvis ja, hvori består det? Er kulturen en slags samfundsmæssig lim? Og har nyhedsmedierne – også de regionale – en særlig opgave i at behandle og formidle kulturstoffet? Hvad sker der med sammenhængskraften i et samfund uden en nysgerrig og kritisk kulturjournalistik?
Debatten her tager udgangspunkt i en ny rapport om kulturjournalistikkens vilkår og vanskeligheder udgivet af Constructive Institute. Rapportens forfattere er Mads Daugbjerg, antropolog, Constructive Institute og Aarhus Universitet, Kaj Høivang, journalist, Constructive Institute og Mediawatch & Annegerd Lerche Kristiansen, journalist og forfatter, Constructive Institute og DR
En af rapportens forfattere, antropolog Mads Daugbjerg, diskuterer kulturen i medierne i dag med Kathrine Lykkegaard Jeppesen, som er redaktionschef ved Nordjyske, og direktør ved kunstmuseet Kunsten i Aalborg Lasse Andersson.