Opelskning af skov: 1800-tallets kamp for at få træer til at gro i Thy

Arrangør

Limfjordsmuseet, Museum Mors

Moderator

Anders Bloksgaard, museumsdirektør Limfjordsmuseet

Panel

Charlotte Boje Andersen, museumsinspektør Museum Thy

Skoven er for de fleste ensbetydende med natur, men sådan har det ikke altid været. I jægerstenalderen dominerede urskoven det landskab, vi nu kalder Thy, men for ca. 6000 år siden blev vi bønder, og med tiden blev skovene fældet og erstattet af dyrkede marker og åbne landskaber. Ved overgangen til ældre bronzealder (1700 f.v.t.) var skoven stort set væk, og i de næste 3500 år var der ingen skove i Thy. Derfor kunne sognepræsten i Skjoldborg, Knud Aagaard, skrive i sin bog om Thy fra 1802, at ”Skove mangler Thye ganske og aldeles.”

I de følgende årtier blev der iværksat et omfattende arbejde for at få skoven tilbage. I dag er 14 pct. af arealet i Thy dækket af skov, og for de nulevende thyboer er skovene, plantagerne, læhegnene og træerne rundt omkring os en naturlig del af landskabet. Træerne giver læ og skaber rammen om vores fritidsaktiviteter. Vi holder øje med, hvornår bøgen springer ud, og vi holder af en gåtur i skoven, når efteråret gør træernes blade gyldne.

I de seneste årtier er der kommet nye driftsformer i skovene, og hensynet til natur og miljø er kommet i fokus. Træer, der for 50-100 år siden blev plantet for at vokse til og blive til tømmer, er i dag blevet til det, vi kalder invasive arter, og vi forsøger at vende tilbage til en varieret skov med plads til alle former for liv. I kampen for at forbedre klimaet er det nødvendigt at fælde træer. Der er fortsat mange dilemmaer i menneskets forhold til naturen.