Arkæologiens spor ved den 3. Limfjordsforbindelse
- Arrangør
- Limfjordsmuseet, Museum Mors
- Moderator
- Camilla Andersen, museumsinspektør Museum Mors
- Panel
- Diana Windfeldt-Schmidt, formidlingsinspektør Nordjyske Museer
Det arkæologiske arbejde ved 3. Limfjordsforbindelse giver en unik mulighed for at grave i 14.000 års historie – fra stenalderens kystbopladser til 2. Verdenskrigs flyvrag.
Og netop stenalderbopladserne har overrasket efter de indledende undersøgelser. Ved IKEA i Aalborg fandt arkæologerne usædvanligt mange spor fra bondestenalderen, herunder et særligt udsmidlag, der kan kædes til et af Nordjyllands store eksporteventyr.
Samtidig har Egholm vist sig at gemme netop de fortidige spor, vi håbede på: En sjælden boplads fra den ældre jægerstenalder, Maglemosekulturen, som kaster nyt lys over øens udvikling for 10.000 år siden. Projektet giver ny indsigt i Limfjordens udvikling og i, hvordan klimaforandringer har påvirket både natur og mennesker i fortid såvel som nutid.